Javagruppen


Fællestur til JavaPolis 2006
Du (læs din chef) syntes det er for dyrt, for besværligt og for lang en rejse at komme til JavaOne i San Francisco - derfor skal du i stedet overveje at komme til JavaPolis i Antwerpen (Belgien).

Den Belgiske version af Javagruppen hedder BeJUG og de arrangerer for femte gang JavaPolis.

JavaPolis er et rigtig godt alternativ til JavaOne, blot i noget mindre skala. Der er plads til 2.000 deltagere på den femte udgave af JavaPolis, hvilket de selv mener at nå!

Javagruppen har besluttet at arrangere en fællestur til JavaPolis 2006 i Antwerpen for foreningens medlemmer. Der er i alt booket 40 pladser og tilmelding foregår efter "først til mølle" princippet.

Der er mulighed for at vælge mellem to pakker:

  1. University + konference (søndag til fredag) - 20 pladser.
  2. Kun konference (tirsdag til fredag) - 15 pladser.

Begge pakker indeholder følgende:

  • Fly fra Kastrup til Bruxelles tur / retur.
  • Bus transfer fra Bruxelles lufthavn til hotellet.
  • Hotel ophold inklusiv morgenmad.
  • Bus transfer fra hotellet til Bruxelles lufthavn fredag eftermiddag.
  • Sygdomsafbestillingsforsikring.

Bemærk at forplejning ikke er inkluderet på flyveturen, men kan bestilles og afregnes på flyene.

Det er muligt at få indenrigstilslutning med SAS fly fra/til Jylland tur/retur.

Priser
Pakke #1 - University + konference

Afrejse søndag den 10. december 2006 fra Kastrup med SAS SK 597 kl. 18.05 med ankomst kl. 19.35 i Bruxelles. Pris ~ kr. 8.774,20, som opkræves af Javagruppens rejsearrangør Carlson Wagonlit Travel. University & konferencepas koster henholdsvis €400 som opkræves af Javagruppen.

Den samlede pris er ~ kr. 12.435,40 (Eurokurs anvendt er 7,50).

Pakke #2 - Kun konference

Afrejse tirsdag den 12. december 2006 fra Kastrup med SAS SK 597 kl. 18.05 med ankomst kl. 19.35 i Bruxelles. Pris ~ kr. 6.366,60, som opkræves af Javagruppens rejsearrangør Carlson Wagonlit Travel. Konferencepas koster €200 som opkræves af Javagruppen.

Den samlede pris er ~ kr. 8.150,40 (Eurokurs anvendt er 7,50).

For begge pakker gælder det at indenrigstilslutning fra Jylland til/fra tur/retur koster kr. 500,00 eksklusiv lufthavnsskat.

Alle priser er eksklusiv 25% moms.

Hotellet
Vi har booket os ind på et centralbelligende hotel som ligger inden for mulig gå afstand fra konference (ca km. 3-4). Hotellet ligger ca midt imellem banegården og den helt centrale del af byen. Hvis der er stemning for det, arrangerer Javagruppen fælles taxikørsel henholdsvis mandag og onsdag så man kan komme frem til konferencen i god ro og orden. Hvis man ikke ønsker at gå til konferencen skulle der være rig mulighed for at finde offentlig transport i form af busser.

ALFA DE KEYSER HOTEL

De Keyserlei 66-70
2018 Antwerp
Belgium
Tel.: 0032 06 7460
Fax: 0032 32 3970
http://www.dekeyserhotel.be

 
Første klasses hotel i centrum af Antwerpen. Hotellets 123 værelser er fordelt på 8 etager og er indrettet med aircondition, balkon/terrasse, kaffemaskine, mini-bar/køleskab, værdiboks, telefon og satellit-tv. På hotellet findes blandt andet biludlejning og vekselkontor, fitnesscenter med spabad og både indendørs og udendørs swimmingpool samt tre mødelokaler med plads til 175 personer.

Antwerpen
Antwerpen bliver kaldt datter af Scheldt-floden og er den næststørste by i Belgien. Den halve million indbyggere kalder den ”storbyen” og er kendt i Belgien for deres ringe beskedenhed. Byens havn er den næststørste i Europa, efter Rotterdam. Derudover byder byen på mange fine arkitektoniske højdepunkter, hvoraf mange kan dateres tilbage til det 16. og 17. århundrede. Ødelæggelserne under 2. verdenskrig har desværre slået skår i den gamle bydel, men der er stadig mange spændende monumenter. Fortiden er også bevaret igennem Peter Paul Rubens’ malerier fra starten af det 17. århundrede.
Antwerpen er verdenscentrum for diamanter og et besøg i diamantdistriktet omkring banegården er et besøg værd. Dette er også den jødiske del af byen og de mange ortodokse jøder giver byen et udtryk, der ikke findes i andre belgiske byer.

 

Rejseplan
Her følger rejseplanen for pakke #1 - University + konference:

Søndag den 10. december 2006Kl. 16.15Check-in i Kastrup lufthavnen terminal 3 (seneste mødetid).
Kl. 18.05Afrejse fra Kastrup lufthavn.
Kl. 19.35Ankomst Bruxelles lufthavn.
Kl. 20.15En lokal repræsentant for Carlson Wagonlit Travel møder gruppen i lufthavnen og sørger for transport til Alfa De Keyser Hotel.
Mandag den 11. december 2006Kl. 09.00University check-in
Fredag den 15. december 2006Kl. 17.00Bustransfer fra Hotellet til Bruxelles lufthavn.
Kl. 18.30Check-in i Bruxelles lufthavn.
Kl. 20.15Afrejse fra Bruxelles lufthavn.
Kl. 21.50Ankomst i Kastrup lufthavn.

Her følger rejseplanen for pakke #2 - Kun konference:

Tirsdag den 12. december 2006Kl. 16.15Check-in i Kastrup lufthavnen terminal 3 (seneste mødetid).
Kl. 18.05Afrejse fra Kastrup lufthavn.
Kl. 19.35Ankomst Bruxelles lufthavn.
Kl. 20.15En lokal repræsentant for Carlson Wagonlit Travel møder gruppen i lufthavnen og sørger for transport til Alfa De Keyser Hotel.
Onsdag den 13. december 2006Kl. 09.00Konference check-in
Fredag den 15. december 2006Kl. 17.00Bustransfer fra Hotellet til Bruxelles lufthavn.
Kl. 18.30Check-in i Bruxelles lufthavn.
Kl. 20.15Afrejse fra Bruxelles lufthavn.
Kl. 21.50Ankomst i Kastrup lufthavn.

Vigtigt
For danske statsborgere kræves ikke visum til Belgien.

Eventuelle deltagere, der ikke har dansk statsborgerskab, skal muligvis have visum – det undersøger vi gerne ved bestilling af rejsen. Derudover anbefaler vi, at visumreglerne checkes igen ca. 14 dage før afrejse, da der med kort varsel, kan ske ændringer i reglerne.

Vær opmærksom på, at flere lande kræver, at passet skal være gyldigt i mindst 6 måneder udover opholdets længde. Carlson Wagonlit Travel tilbyder at hjælpe med viseringen mod betaling.

Forsikringer
Dækning ved sygdom
Der er tegnet en sygdomsafbestillingsforsikring for alle deltagere.

En sygdomsafbestillingsforsikring dækker omkostningerne ved annullering af rejsen, såfremt afbestillingen er forårsaget af akut opstået sygdom/tilskadekomst, som kræver hospitalsindlæggelse, lægeordineret sengeleje eller det, der kan sidestilles hermed hos den rejsende selv eller medlemmer af dennes nærmeste familie. Den udleverede skadeanmeldelse/lægeerklæring samt rejsedokumenter fremsendes i udfyldt stand til Carlson Wagonlit Travel senest 8 dage efter annullering. En sygdomsafbestillingsforsikring kan ikke refunderes – ej heller ved ændring af deltagernavn.

Rejseforsikring
Deltagerne dækkes ikke af den offentlige sygeforsikring da der er tale om en erhvervsrejse.

Vi anbefaler, at der tegnes rejseforsikring med dækning for rejsesyge og hjemtransport. Bemærk venligst, at specielle regler gælder for tegning af forsikring for deltagere der er fyldt eller fylder 70 år på rejsen.

Spørgsmål
Har du nogen spørgsmål til turen kan du kontakte Christian Damsgaard på christian@damsgaard.biz.

Tilmelding
Tilmeldingen til turen er nu lukket.



Tilmeld
Vil du modtage besked om, hvad der foregår i foreningen, så indtast din email adresse